Fjernhealing
- Vil du gerne have klarhed på nogle ting i dit liv?
- Kunne du tænke dig at få bedre kontakt med din højere bevidsthed og få adgang til lidt af den viden den har at formidle?
- Vil du have løsnet op for nogle anspændte områder på din krop?
- Vil du opleve dyb afslapning og afstresning?
- Ønsker du mere indre styrke og selvtillid?
Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af overståede scenarier, kan det gavne dig at modtage en healing af Marianne.
Healingen tager ca. 25 min. pr gang, og den gives som fjernhealing med mulighed for enten telefonsamtale eller mail bagefter (eller dagen efter, hvis du har mere brug for at slappe af lige bagefter).
Nogle kan nøjes med én healing, andre kan have fordel af at modtage healingen flere gange.

Hvad kan du opleve?
- Du kan opleve større kontakt til dit indre barn
- Du kan blive mere rolig og i balance
- Måske mærker du kulde/varme/sitren, ser farver eller billeder
- Måske du bliver mindet på en ellers glemt oplevelse, som har brug for at komme til overfladen og blive bearbejdet
- Måske får du en pludselig indskydelse, en god ide, til en udfordring du tumler med.
- Du kan opleve bedre kontakt til dit hjerte og til din kærlighed til dig selv og dermed andre
- Healingen hjælper dig til at kunne tilgive dig selv og andre
- Healingen kan forbedre din følelse af kunne at stå fast i livet, selv når alt er svært
Hvad er fjernhealing?
Fjernhealing er som ordet antyder en healing, der foregår på ’fjern afstand’. Healeren (jeg) og den person (dig), der skal heales, er ikke i fysisk kontakt med hinanden og kan være bosiddende i hver sin by, eller i hver sit land eller ligefrem i hver sin verdensdel. Det har ingen betydning, da energi ikke ’kender grænser eller tid’.
Afstand er kun noget vi har i den fysiske verden. I den åndelige verden er der ingen afstand og derfor er fjernhealing lige så optimalt, som hvis du var her.
Man kan også sige, at energierne, der formidles via en fjernhealing, opfører sig kvantefysisk, idet al energi-formidling er baseret på momentan bevidsthedsenergi.
Fjernhealing er for de fleste lidt sværere at acceptere, men ikke desto mindre lige så effektivt.
Energien er intelligent, kommer fra Universet , bliver kanaliseret ned gennem mig og videre i dig. Ofte har vi et samarbejde med dine guider og mine guider. Jeg sætter intentionen på hvad healingen skal fokusere på, men da Universets energier er meget klogere end os, vil der altid sættes ind, fra Universets side, der hvor der er mest brug for det.
Healingen vil altid støtte og styrke dig, fra det sted du er lige nu. Den vil altid gå fra 0 til positiv.
Healing - Kærlighed - Mod - Styrke - Indsigt

Udgangspunktet er, at idet healing arbejder i bevidstheden, at man ikke begrænset af tid og sted. Den åndelig verden/universet kan flere steder på en gang, og ved præcis hvor de skal sende healingen hen.
Når du skal modtage en fjernhealing, skal vi aftale en dato og tidspunkt hvor du sidder derhjemme i rolige omgivelser, uden forstyrrelse og slapper af. Jeg skal blot bruge dit navn og den adresse du befinder dig på, for at være helt sikker på, hvem det er, der er modtager af denne fjernhealing.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at du har travlt med at lave mad, tale i telefon el.lign. når healingen skal ske. Hvis ikke du har mulighed for at være i ro på et bestemt tidspunkt, kan healingen ske om natten.
Fjernhealingen har naturlige fordele fremfor kontakt-healing. F.eks. kan en eksamenskandidat beroliges, et tandlæge besøg gøres behageligere (ja, jeg bruger den selv!), babyer der ikke kan ligge roligt på briksen eller i armene på mig, kan have glæde af en fjernhealing. Det kan også bruges, hvis klienten ikke ønsker at blive berørt eller ligge på briksen, eller af andre praktiske årsager ikke kan være tilstede.
En fjernhealing er ikke lige så lang som en kontakt healingen, typisk 25 – 30min., men virker lige så effektivt.
Efter fjernhealingen, eller senest dagen efter, vil jeg gerne have at du ringer eller mailer til mig, og fortæller mig om din oplevelse. Også hvis du ikke har mærket noget. Ligeledes kan jeg fortælle dig, hvis jeg har oplevet noget særligt.