Weekend Workshop på Bornholm 23. - 24. april 2022:
Grundkursus i
Donna Edens
Energi Medicin
med Marianne Jacobsen

Til dig, der vil lave om på energierne i din krop og samtidig forbedre dit humør, dit helbred, dit sind og dine relationer
På dette lille og hyggelige kursus, hvor der er plads til os alle, vil jeg lære dig om de grundlæggende elementer i Eden EnergiMedicin på en sjov og tryg måde.
Weekendkurset er lige ud af landevejen, nemt at gå til og fyldt med information til at hjælpe dig med at passe bedre på dig selv og hjælpe andre med at gøre det samme.
Grundkurserne bliver afholdt over hele verden - på engelsk. Dette er din mulighed for at tage et kursus tæt på - og samtidig oversat til dansk. Så du kan låse op for din krops naturlige helbredende kraft uden, at sproget bliver en barriere.
Prøv at spørge dig selv …
- Savner du at være forelsket i livet igen?
- Vil du opnå velvære på alle niveauer? Så du både kan fokusere og koncentrere dig bedre - mens du føler dig gladere og bedre tilpas? Og vil du gerne gøre det uden medicin?
- Kæmper du måske med depression, stress, angst eller lignende? Og er nu tidspunktet, hvor du vil gøre noget nyt?
- Mangler du energi i hverdagen, og vil du gerne selv gøre en indsats for at få energien tilbage?
Så er mit grundkursus for dig. I virkeligheden er kurset for alle. Men det er særligt givtigt for dig, der søger forandring i dit liv på naturlig vis. Dig, der gerne vil arbejde med dig selv, eller dig, der har klienter og gerne vil hjælpe dem i arbejdet med deres energier.
Du kan hjælpe din krop med at hele ved at aktivere kroppens egne naturlige energier gennem energimedicin
“Energi Healing er fremtidens medicin. I alle kulturer og i alle medicinske traditioner før vores, blev healing opnået ved at bevæge energi.”
- Albert Szent-Györgyi, Nobel Prize for Medicine Recipient
Energimedicin bruges til healing, men det bruges også til at give dig vitalitet, når du er tappet for energi, robusthed, når du er stresset, og glæde når du er nede. Donna Eden har i næsten 40 år vist mennesker, hvor nemt det er at tune ind og regulere deres krops egne energier. Og intet slår det, der sker, når mennesker liver op igen på måder, de aldrig selv havde kunnet forudse.
Du kan få det bedre uden kemisk medicin
Det kan faktisk lade sig gøre. På denne workshop giver jeg dig flere tilgangsvinkler til, hvordan du styrker dig selv. Du lærer at teste dig selv, så du ved, hvor din krop råber (højest) om hjælp, og du lærer, hvordan du lytter til den og hjælper den.
Kurset er til dig, der vil finde tilbage til dit gamle jeg og den glæde, du engang kunne mærke
Måske kan du genkende følelsen af at savne dit gamle jeg. Et jeg, der havde energi og overskud til at lave alt det, du syntes, var sjovt. Du vil finde glæden igen og have en hverdag, der flyder nemmere, i stedet for at dræne dig for energi. Måske du kan mærke i dig selv, at der bare må være en mere naturlig måde at blive frisk på. En måde, der ikke indebærer, at du skal tage piller hver dag.
Donna Eden har prøvet det på egen krop. Hun har fået samlet sig selv totalt op igen: Kun ved at vende sin egne energier.
Det kan du også.
Du skal bare vide hvordan - og det er slet ikke svært - men du har brug for en masse teori kombineret med viden omkring, hvordan du bruger det i praksis. Det får du på grundkurset. Målet er, at du, når du kommer hjem, kan mærke, hvilken virkning det har på din egen krop. Derfor skal vi selvfølgelig også øve os - på os selv og på hinanden.
Kan energimedicin overhovedet konkurrere med eller komplementere vestlig medicin?
Konventionel, vestlig medicin fokuserer grundlæggende på biokemien af celler, væv og organer. Energimedicinen fokuserer grundlæggende på de energifelter omkring og i kroppen, som organiserer og kontrollerer væksten og reparationen af celler, væv og organer.
For at opretholde et dynamisk helbred har din krops energier brug for:
- At kunne bevæge sig og have plads til at kunne bevæge sig – energier kan blive blokerede pga. toksiner, muskulære eller andre sammensnøringer, langvarig stress eller forstyrrelser af andre energier.
- At kunne bevæge sig i bestemte mønstre – generelt i harmoni med de fysiske strukturer og funktioner, som energierne bevæger og understøtter. ”Flow follows function”.
- At kunne krydse over – på alle områder; fra mikroniveau som den dobbelte helix i DNA’et, til makroniveau, hvor den venstre side af hjernen kontrollerer den højre side af kroppen og vise versa.
- Opretholde en balance med andre energier – energierne kan miste deres naturlige balance på grund af langvarig stress eller andre forhold, der fastgør bestemte energisystemer i overlevelsestilstand.
Når din krop ikke er sund, får du også værktøjerne til at identificere og afbalancere forstyrrelserne i dine energier. Ved at ændre de svækkede energimønstre forbedrer vi vitaliteten af organer, celler og psyke ved hjælp af de mest effektive og mindst indgribende metoder. Livsmod, sundhed og glæde er på dagsordenen.
Hvad siger kursisterne?

Psykolog



Weekendens Program
Del 1 - Lørdag
Her introducerer jeg dig for det grundlæggende fra EEM (Eden EnergiMedicin):
Jeg introducerer dig til de grundlæggende elementer inden for EEM samt mange emner, der er vigtige for din egenomsorg og heling. Du lærer en hurtig og en daglig energirutine (på kun 5-7 minutter), som vil sætte skub i dine energier på ingen tid, samtidig med at du vil opnå en bedre jordforbindelse, og du vil blive bedre til at holde fokus.
Med grundkursets del 1 får du også en introduktion til meridianbanerne, en af grundpillerne inden for EEM. Meridianbanerne er de energi-årer, der holder liv i vores kroppe og vores energisystemer. Måder til at arbejde med og afbalancere de to hovedmeridianer, Tre Varmer og Milt, fremhæves på dette kursus, samt forskellige, ekstra teknikker til håndtering af stress.
Del 2 - Søndag
Om søndagen får du endnu flere teknikker, du kan bruge på dig selv og dem, du holder af. Jeg lærer dig …
Del 2 fortsætter, hvor del 1 slap, og giver dig vigtige teknikker til at få energien til at flyde, til at håndtere smerter og til at teste fødevarer eller produkter ved hjælp af energitesting.
Med denne hjørnesten inden for EEM lærer du, hvordan du kan få en dialog med din krops energier, sådan at du kan fastslå eller bestemme en harmoni mellem dine energier og fødevarerne ved hjælp af Milt meridians energitest samt de tre lette måder at energi teste sig selv på.
Ligesom Del 1 er denne del fyldt med praktiske øvelser, flere øvelser, og atter øvelser, og det afsluttes med, at I hver især skal prøve en EEM mini session på jer selv, som afbalancerer og beroliger jeres energi.
Tilmeld dig workshoppen
"Grundkursus i Eden Energi Medicin":
Energi Medicin heler din krop ved at aktivere kroppens egne naturlige energier.




Pris
Din investering i disse 2 fulde kursusdage, som du vil kunne tage med hjem og anvende med det samme - inkl. alle materialer - er
kr. 3.295,- inkl. moms.
Mulighed for at betale i 2 rater (uden renter og gebyrer).
1. rate ved køb, 2. rate ca. 14 dage før kursusstart.
Ved betaling i 1 rate, kan du vælge mellem om beløbet skal trækkes ved køb eller ca. 14 dage før kursusstart.
Det svarer nogenlunde til hvad 2 par sko koster, en middag og en tur i biffen.
Eller et par timer hos en psykolog og en selvhjælpsbog.
På dette kursus går du rent faktisk hjem med noget du kan bruge til noget. Derhjemme. For dig selv. Med dine egne hænder.
Det kan næsten ikke være mere enkelt - og dog så effektivt.
Det skal prøves på egen krop.
Kan du ikke den weekend?
Skriv dig på interesselisten!
Hvis du ikke har mulighed for at komme på kursus denne weekend, kan du skrive dig på ventelisten, så får du først besked, når næste kursus er planlagt.
Tøv ikke med at vælge at få det bedre. Tag et aktivt valg mod at gøre noget ved din sundhed, fysisk såvel som mentalt.
Tidligere kursist?
Er du tidligere kursist og gerne vil have opfrisket din viden, eller måske fyldt nogle glemte huller?
Så har du mulighed for at komme på grundkurset igen til ½ pris!
Livsmod, Sundhed og Glæde!
Undervisningen foregår:
Praktisk:
Lørdag d. 23. samt Søndag d. 24. April 2022.
Begge dage foregår undervisningen fra kl. 10:00 til 17:30
Ankomst Lørdag fra kl. 9.30.
Hvor:
Kurset afholdes hos:
Ypnahøj Retreat
Havudsigt Bornholm
Bed and Breakfast
Randkløvevej 3
3751 Østermarie
Corona info:
Vi kan ikke stoppe med at udvikle os, selvom der sker en masse ting i verden rundt om os. Men vi kan tilpasse os.
Derfor vil vi sidde med behørig afstand. Der forventes, at vi vasker hænder og spritter af jævnligt. Sprit er i kursuslokalet.
Hvis anbefalingerne ændrer sig, og det ikke er muligt at afholde kurset, returneres dine penge naturligvis.
Praktisk:
På kurset tilbyder jeg dig også, at du kan blive medlem af en lukket facebookgruppe, hvor du kan dele erfaringer med de øvrige deltagere og stille spørgsmål. Jeg er også med i gruppen for at sparre og følge op på dine udfordringer.
Kaffe, te og snacks er inkluderet. Medbring selv frokost, og kom gerne i noget afslappet tøj, som du kan bevæge dig i og eventuelt nogle indesko.
Kurset foregår på dansk, mine PowerPoints er på dansk og udleveret materiale er nu også på dansk, så sproget ikke bliver en barriere for nogen af os.
Efter afslutningen af kurset modtager du et certifikat som dokumentation på din deltagelse i kurset med angivelse af antal lektioner (á 45 min), i alt 20 lektioner (15 timer).

Hør, hvad andre fortæller om deres oplevelse med mit kursus

Ingeniør og Qigong-instruktør



Jeg håber, vi ses
For jeg vil glæde mig meget til at tilbringe healende dage sammen med dig og lære dig alt det, der har hjulpet mig de sidste mange år.
Kærlig hilsen
Marianne