Før var jeg indadvendt, lukket og sur,
men så fik jeg akupunktur.
Før blev jeg vred og gav alle et fur,
men så fik jeg akupunktur.
Jeg var forskruet med masser af skru´r,
men så fik jeg akupunktur.
Min sjæl fór rundt som en løve i bur,
men så fik jeg akupunktur.
Min forsvarsmekanisme faldt som Den Kinesiske Mur,
da så jeg fik akupunktur.
Tvangsneuroserne svandt, hvad blev der af dem?
De blev væk, mens min doktor tog stikkene hjem.
Gid metoden bli´r udbredt fra Randers til Ruhr,
længe leve akupunktur!
Jeg falder ikke tilbage ét øjeblik,
skønt jeg sad som på nåle ved hvert eneste stik.
Før var jeg stykkevis til, jeg var delt,
helbredelsen virker dog gudskelov helt.
Læs hele artiklen ; ” Helbredelsen i grunden ” af Johannes Møllehave på
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/318409:Kultur–Helbredelsen-i-grunden?all=1