Om Marianne Jacobsen, Energi Terapi og drivkraften bag det hele
Jeg hedder Marianne Jacobsen og har i rigtig mange år været fascineret og meget nysgerrig omkring den alternative verden. Fordi jeg kunne se, at den havde så meget mere at byde på, end hvad øjet lige kunne se. Fordi påstanden om, at vi allesammen består af energi og indeholder det hele, var en påstand, der skulle undersøges.
Jeg tror på, at vi alle sammen er en del af universet - at vores krop og sind hænger sammen. Og derfor er det i min optik så vigtigt, at vi arbejder med vores egne energier og lade vores kroppe hjælpe til med at hele sig sig selv. Denne vej frem taler virkelig til mig fremfor for eksempel bare at tage en pille og symptombehandle.
Derfor arbejder jeg nu som energimediciner, healer, tankefeltterapeut og akupunktør.
Den sammensætning giver mig de bedste muligheder for at kunne hjælpe dig og sammensætte den mest optimale behandling med energi terapi til dig.

Du kan gøre rigtig meget selv - og din krop kan så meget mere, end du måske lige tror
Du har det hele i din egen krop. Vi skal bare have dem omdirigeret, så de arbejder med os og ikke imod os. Hos mig får du ikke et quick fix, men derimod en løsning, der er holdbar på den lange bane.
Jeg hjælper dig med at gøre noget selv - med den energi, der allerede er i dig.
Der er ingen bivirkninger, du lærer derimod at gøre tingene selv - alt afhængigt af dit energiniveau.
For jeg synes, vi skal tænke på det hele menneske - i årsager og ikke symptomer. Derfor behandler jeg de bagvedliggende årsager i stedet for blot at symptombehandle.
Vi er nødt til at give vores kroppe lov til selv arbejde - så vi kan genoprette de balancer, der er blevet skubbet. Vi indeholder evnen til heling selv i forvejen. Vores krop kan det hele, men stress og hverdag har måske gjort, at vi ikke passer godt nok på den og overser en masse signaler, som den sender. Det er en fordel, hvis vi kan give os selv den gave at holde vores energier friske og stærke på daglig plan. På den måde giver vi vores krop lov til at hele. Kort sagt: Alt det, du har brug for, er allerede inde i dig.
Donna Eden: En inspiration og en fantastisk mentor
Jeg blev færdiguddannet hos Donna Eden i 2017, hvor jeg blev Danmarks første certificerede EnergiMediciner. Det var en kæmpe ære for mig at få lov til at studere Donna Edens metoder og tilgang til energierne i vores kroppe.
Jeg føler mig priviligeret over at få lov til at være med på Donna Edens mission om at hjælpe mennesker til at få en bedre tilværelse - ved at få balance i energierne i vores kroppe. For som Donna Eden siger:
“Det er enkelt. Når vores energier er sunde og afbalancerede, føler vi os stærkere, gladere og bedre i stand til at håndtere, det der sker i vores liv.”

Donna Eden og første danske Certificerede Energi Mediciner Marianne Jacobsen
Registreret Alternativ Behandler hos Healer-Ringen:
Din sikkerhed for høj kvalitet og tryghed
At være Registreret Alternativ Behandler er en beskyttet titel (jf. lov nr. 351 af 19. maj 2004), der kun må bruges af behandlere, som lever op til lovgivningens krav om blandt andet uddannelse, etik og god klinisk praksis.
Derfor er jeg som behandler godkendt af en brancheorganisation, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt til at registrere de medlemmer, der opfylder lovkravene til uddannelse og klinisk praksis. Helt konkret indebærer det, at jeg har modtaget minimum 660 timers undervisning og hvert år gennemfører efteruddannelse i minimum 25 timer samt overholder nogle etiske regler, fremsat af Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Derudover har patienten med en Registreret Alternativ Behandler garanti for, at behandleren er underlagt et uvildigt klageorgan.
Med andre ord: Min titel som Registreret Alternativ Behandler er din sikkerhed for at få den bedst mulige hjælp, når du vil have balance i dine energier.

Rejsen til Peru: En rejse, der ændrede noget inde i mig
I 2011 tog jeg på en rejse, der virkelig gjorde en forskel i mit liv. Rejsen gik til Peru, hvor jeg både fik et unikt indblik i de lokales liv og den anderledes kultur, men også i den grad fik øjnene op for energiarbejdet jævnfør den gamle Inka-tradition. Og så faldt jeg pladask for de smukkeste peruvianske sølvsmykker. Egentlig ikke fordi jeg har et brændende ønske om at holde den gamle tradition i hævd - men simpelthen fordi jeg kan se, at smykkerne med det gamle Inka-symbol i kombination med krystallerne og korallerne virker.
Jeg blev med andre ord hovedkulds forelsket i smykkerne, deres farver, deres former, deres historie og deres energier - fordi jeg kunne se, at det hele gik op i en højere enhed.
Min vej hertil
Her kan du se et udpluk af mit CV - et lille udpluk - for jeg elsker at lære, udvide mine horisonter og hele tiden udfordre mig selv. Jeg har her udvalgt de dele af mit CV, som jeg tænker, du vil finde interessant, hvis du overvejer at booke en behandling hos mig.
uddannelse | år | Instruktør, sted |
---|---|---|
Englehealing | Maj 2023 | Marzcia Techau, Kbh |
Auriculo terapi | Jan + Marts 2023 | Rikke Godthjælp, Kbh |
Overbygning, Donna Eden’s Method | 2019 – pågår | London, UK |
EFT Pro Workshop, 4 dage | Maj 2019 | Dawson Church, EFT Universe, Kbh. |
Autoriseret instruktør til Donna Edens Grundkurser | Maj 2017 | Fantastiske amerikanske instruktører som Janie Chandler, Titanya Dahlin, Janel Volk Hubbard, Eva Gold, US |
Uddannelse til EnergiMediciner i Donna Edens metoder. | 2014-2017 | Donna Eden, Madison King, Prune Harris og flere andre fantastiske engelske og amerikanske instruktører, London, UK |
En indvielse i inkatraditionens energiarbejde og healing. Indviet til Paqo | 2016 | Juan Nuñez del Prado og Ivan Nuñez del Prado, DK |
Peru, spirituel udviklingsrejse | 2013 | Peru |
NADA | 2012 | Lars Wiinblad, Kr. Hyllinge |
Akupunktør, RAB certificeret hos Praktiserende Akupunktører | 2012 | Gl. Kongevej Zoneterapi og Akupunktur Skole, Kbh |
Peru, spirituel udviklingsrejse | 2011 | Peru |
Bachs Blomsterremedier, Trin 1, 2, 3 | 2010 - 2012 | Susanne Løfgren |
The Shadow Process, Shadow Work; arbejdet med at integrere | 2010 | Debbie Ford, Kbh. |
Trancehealing, spirituel healing | 2009 | Arthur Findlay College, UK |
Metamedicin. Sammenhængen mellem traumer og fysiske sygdomme | 2008 | Bent Madsen og Dagfrid Kolås, Kbh |
Uddannelse og indsigt i energi og energiarbejde, aura og | 2008 | Kirsten Brun (Bremer Bæk) |
Forskellige former for Medieskab: (afdødekontakt, forbindelse til | (juni) 2008 | Arthur Findlay College, UK |
TFT + EFT terapeut (Tankefeltterapi) | (maj) 2008 | Lars Mygind m.fl., Kbh. |
Reiki 3 /ReikiMester og Underviser | (sept) 2007 | ReikiMester Michael Walter Rasmussen |
Reiki 2 | (maj) 2007 | ReikiMester Maleine Deleuran |
Reiki 1 | (marts) 2007 | ReikiMester Maleine Deleuran |
Hvis du ikke er glad eller føler dig tilpas i dig selv, kan du gøre noget ved det
Er du kørt fast? Og har du brug for at gøre noget andet, end du plejer? Noget, der rent faktisk kommer til at gøre en forskel for din trivsel og for dit humør? Kontakt mig her.