Jeg hedder Marianne Jacobsen og har i rigtig mange år været fascineret og meget nysgerrig omkring den alternative verden. At der var så meget mere at byde på, end hvad øjet lige kunne se. At vi allesammen består af energi indeholder det hele, var en påstand, der skulle undersøges.
"Konceptet" med at vi er en del af universet, at krop og sind hænger sammen, og hvordan det er så meget mere vigtigt at arbejde med sine egne energier og lade kroppen hjælpe til med at hele sig sig selv, fremfor at spise en pille, taler virkelig til mig.
Derfor arbejder jeg nu som energimediciner, healer, tankefeltterapeut og akupunktør.
Den sammensætning giver mig de bedste muligheder for at kunne hjælpe dig og sammensætte den mest optimale behandling til dig.

Min kærlighed faldt først på healingen, som jeg har arbejdet med længst. Jeg er dybt fascineret af den effekt energi har, når energi strukturen, og dermed kroppen, bliver harmoniseret. Men siden har tankefeltterapien slået benene væk under mig, fordi metoden simpelthen er så effektiv. Resultaterne ses inden klienten er gået ud af døren.
Efter jeg selv havde været til akupunktør nogle gange og - må indrømme, var rimelig forbavset over hvad et par nåle placeret det rigtige sted, kunne gøre, besluttede jeg at lære TCM (Traditional Chinese Medicin).
Jeg synes det er fantastik den måde der bliver tænkt på hele mennesket og i årsager og ikke symptomer.
Vestlig tænkt tager man en pille for f.eks. hovedpine, kinesisk tænkt, er der mange forskellige årsager til hovedpine/migræne, og man vi går derfor ind og behandler den bagvedliggende årsag, med henblik på at fjerne (eller minimere så meget som muligt), i stedet for at symptombehandle og tilbyde en pille.
Kroppen skal selv arbejde med, for at genoprette den balance der blevet skubbet.
Vi er allesammen lavet af energi og indeholder allerede alle de healende energier vi har brug for. De skal bare skubbes i den rigtige retning og arbejde for os og ikke imod os. Med Energi Medicin finder vi sammen de steder hvor de krop råber om hjælp, og dernæst retter vi op på ubalancerne. På den måde styrker vi din modstandskraft, din vitalitet, dit energiniveau og meget mere.
Vendepunktet - En Fyringsseddel
Så skete det ikke værre - eller bedre - end at jeg en dag blev fyret fra mit funktionærjob. Jeg startede med at være lidt ked af det, mest pga den faste indtægt, der forsvandt. Så tog jeg min fyringsseddel og hængte op ved siden af mit skrivebord hjemme. Hver dag sagde jeg tak til den, og for de muligheder den nu gav mig. Jeg besluttede at dette måtte være Universets spark til at jeg nu skulle lave det jeg virkelig brændte for, på fuld tid.
Herfra satte jeg rigtig fut i energimedicinen. Nyhedsbreve, hjemmeside, messer, flere behandlinger, overbygningen på uddannelsen og meget mere. Jeg oplevede hvor mange mennesker, der søgte efter en anden tilgangsvinkel til sundhed, end at gå til lægen og spise piller. (Jeg siger ikke, at hverken læger eller piller kan undværes).
Og her kan jeg virkelig hjælpe. Når du kender til de energetiske ubalancer din krop har, har du mulighed (ja, det er stadig et valg om man vil arbejde med sig selv) for at gøre noget ved det. Og ud fra hvad din krop fortæller mig energetisk, kan vi sammensætte nogle lette øvelser, du kan lave på daglig basis og styrke dit energisystem.
Jeg selv var lidt "tung bag i" til at kunne mærke de energetiske forandringer. Nogle skal bare bruge enkelte dage, men jeg havde brug for måneder. Men jeg vidste jo, både med mit hjerte og min hjerne, at dette var det rigtige for mig. Så omend guleroden var meget langt væk, vidste jeg at den var der. Jeg blev ved med at lave mine øvelser - og gør det stadig i dag. Der kommer mere og mere i rygsækken, men til gengæld kan jeg nu mærke nok til at vide, hvornår jeg skal sætte ind med den ene eller anden slags øvelser.
Det er også mit store ønske, at det må ske for dig <3
Jeg er dybt taknemmelig for at have mødt Donna Eden og blevet undervist i hendes fantastiske metoder til at give os et sundt helbred, stærk immunforsvar, mere energi etc., blot ved at bruge vores egne hænder.

Donna Eden og første danske Certificerede Energi Mediciner Marianne Jacobsen
“Det er enkelt.
Når vores energier er sunde
og afbalancerede, føler
vi os stærkere, gladere og
bedre i stand til at håndtere,
det der sker i vores liv.”
- Donna Eden
Jeg er RAB-godkendt healer hos Healer-Ringen.

Jeg er RAB registreret hos Healer-Ringen.
RAB er en forkortelse for Registreret Alternativ Behandler. Det er en ny beskyttet titel (jf. lov nr. 351 af 19. maj 2004), der kun må bruges af behandlere, som lever op til lovgivningens krav om bl.a. uddannelse, etik og god klinisk praksis.
En RAB behandler er godkendt af en brancheorganisation, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt til at registrere de medlemmer der opfylder lovkravene til uddannelse og klinisk praksis.
En RAB-behandler har minimum 660 timers undervisning og skal hvert år gennemføre efteruddannelse i minimum 25 timer samt overholde nogle etiske regler.
RAB titlen er derfor et kvalitetsstempel for alternative behandlere, samt en garanti for at behandleren er underlagt et uvildigt klageorgan.
RAB er et resultat af et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.
Jeg er RAB-registreret gennem Healer-Ringen – http://www.healerringen.dk
Fordele ved at bruge RAB godkendt behandler?
- Behandleren er medlem af en forening, der er godkendt som registreringsansvarlig af Sundhedsstyrelsen.
- Alle foreninger, der er medlem af RABforum, er registreringsgodkendte.
- RAB godkendte behandlere skal efterleve regler for god klinisk praksis.
- Registreringsgodkendte foreninger har et klagenævn, der opfylder alle betingelser for at behandle klagesager fra klienter eller medlemmer. Registreringsloven stiller meget høje krav til klageadgang og foreningernes behandling af samme.
- Der er garanti for, at RAB godkendte behandlere minimum opfylder et uddannelseskrav som beskrevet i registreringsloven (min. 660 timer).
- Der er garanti for, at RAB behandleren fortløbende vedligeholder og ajourfører sin uddannelse i form af efteruddannelse.
- En del forsikringsselskaber stiller krav om, at behandleren er RAB godkendt, hvis selskabet skal dække udgifterne til behandling.
Henvisninger:
Uddannelse og Kurser
EFT Pro Workshop, 4 dage | Maj 2019 | Dawson Church, EFT Universe |
Teaching assistant, EEM Foundation Year, uddannelsen, Malmø | 2017 - pågår | . |
Autoriseret instruktør til Donna Edens Grundkurser | Maj 2017 | Fantastiske amerikanske instruktører som Janie Chandler, Titanya Dahlin, Janel Volk Hubbard, Eva Gold |
Uddannelse til Energi Mediciner i Donna Edens metoder. | 2014 - 2017 | Madison King, Prune Harris og flere andre fantastiske engelske og amerikanske instruktører |
En indvielse i inkatraditionens energiarbejde og healing. Indviet til Paqo | 2016 | Juan og Ivan Nuñez del Prado, DK |
Den ny tids energi, inka traditioner, | forløb forår 2012 | |
uhh - der er sket så meget, der slet ikke står her... | ||
NADA | (sept) 2012 | Lars Wiinblad, Kr. Hyllinge |
Akupunktur til børn | ||
Akupunktur til gravide | ||
Bachs Blomsterremedier, Trin 3 | ||
der er sket så meget, som ikke engang er kommet på her! |
|
Hvis du ikke er glad eller føler dig tilpas i dig selv, kan du gøre noget ved det
Er du kørt fast? Og har du brug for at gøre noget andet, end du plejer? Noget, der rent faktisk kommer til at gøre en forskel for din trivsel og for dit humør? Kontakt mig her.