Dette krystalsæt hjælper dig med at afbalancerer og arbejde med dine 7 primære chakraer, både samlet og individuelt. De er gode at bruge til chakra healing, både når du arbejder på dig selv og på en klient.
Luksus chakrasten med udvalgte store krystaller, 2-5cm.
I en lille økologisk cremefarvet bomuldspose med snøre.
Sættet består af: Bjergkrystal, Ametyst, Sodalit, Rosa kvarts, ÆGTE Citrin, Karneol og Rød Jaspis. Disse krystaller er dem du mest typisk finder i et traditionelt chakra krystalsæt. Inkluderet er dog den ægte citrin (fremfor den brændte, som i virkeligheden er opvarmet ametyst).
Skaber jordforbindelse. Den hjælper med at ophæve de mentale begrænsninger, der afholder dig fra at bevæge dig i en ny retning, ved at opløse frygten for nye oplevelser. Skaber selvtillid, selvværd og tillid til at opnå fastsatte mål.
Rød Jaspis, Rod Chakra:
Giver mod til at tage konsekvenserne af de risici, der følger med utraditionelle handlinger, udtalelser og gøremål. Hjælper dig med at komme over uretfærdigheder og med at rette fejl og misforståelser. Bringer begejstring og virkelyst i dit liv. Lader dig huske og forstå dine drømme.
Karneol, Hara Chakra:
Karneol giver energi og overskud. Den stimulerer din kreativitet, og hjælper dig med at formulere dig klart og tydeligt. Hjælper med at stimulere initiativet og ophæver apati og passivitet. Den er specielt god til at skabe den fysiske energi, der er nødvendig for at reagere ved følelsesmæssige udfordringer. Karneol siges at afhjælpe følelsesmæssig sorg. Hjælper med forankring til Jorden og virkeligheden. Virkelig god stabilisator i et travlt og kaotisk liv. Mulighed for at nyde livet til trods for udfoldelser med strenge krav til sind og krop. Giver en stærk følelse, af at alt kan opnås. En generel god healer.
Citrin, ÆGTE, Solar Plexus Chakra:
Eksamenssten. Øger selvværdet. Giver overblik og fremmer evnen til at være realistisk. Opmuntrer til at få en positiv strøm af energi ind i livet – men kun hvis det ønskes. Skaber positive energier i omgivelserne og relationer til familie og venner. Giver mental klarhed, selvtillid, viljestyrke og psykisk styrke. Formidler hjælp til at finde den personlige styrke, når den bruges på Solar Plexus. Den øger selvtilliden og kan være en hjælp til at overvinde tiltrækning af vanedannende stoffer. Giver mental klarhed, selvtillid og viljestyrke.
Rosakvarts: Hjerte Chakra:
Den beroligende effekt fra den blide rosa kvarts hjælper enhver, der lider af følelsesmæssige sår. Den formidler en udvikling af kærligheden til sig selv, gennem hvilken man samtidig lærer at elske andre ubetinget. Rosenkvartsens kærlige energi hjælper dig også til at være mere modtagelig over for glæden ved alle former for kreativitet. Udsender styrke vibrationer af kærlighed, lykke, varme og følelsesmæssig balance. Styrker personlig vækst og åndelig udvikling. Kærlighedssten. God ved stress, depression, søvnløshed og andre mentale problemer. Afhjælper mareridt og urolig søvn.
Sodalit, Hals Chakra:
Denne krystal minder lidt om Lapus Lazuli, og findes i varierende blå nuancer såvel som andre farver. Den øger intelligens og rationalitet, fremmer objektivitet og nye perspektiver og bringer harmoni mellem det bevidste og det ubevidste. Den symboliserer viden og kommunikation samt stimulerer tanker og giver mental klarhed, effektivitet og logisk sans. Skaber følelsesmæssig balance og indre fred. Sodalit fremmer anerkendelse og udtryk af sande følelser, øger opmærksomheden, skaber klarere visioner og viser dig, hvordan du kan bevæge dig videre i livet med let hjerte.
Bjergkrystal, Pande Chakra (og Krone):
Mesterhealer. ”Hvad du ønsker, skal du få”. Vidunderlig krystal til meditation og healing. Bringer balance og harmoni i alle chakraer. Åbner hjertet og sindet til en højere kraftfuld vejledning. Øger kommunikationen med åndelige vejledere, mestre og engle. Hjælper med at tiltrække kærlighed, velstand og næsten alt, hvad hjertet kan begære. Giver dig mulighed for at udnytte dine talenter og muligheder fuldt ud. Øger koncentrationen og hukommelsen. God til udvidelse af bevidstheden. Den bringer harmoni og balance i dit liv.
Ametyst, Krone Chakra (og Pande):
Åbner og aktiverer Krone Chakraet, afbalancerer de fysiske, følelsesmæssige og mentale energier og åbner op for din spiritualitet. Stenen er velegnet til meditation og hjælper sjælen til at overgive sig til det Højere Selv. Hjælper med at træffe de rigtige beslutninger og giver mod til at stå ved dem. Ametyst kan hjælpe dig med at åbne dit Tredje Øje og Krone Chakra for Universets energi og aktivere dine clairvoyante evner. Giver bedre søvn, beskytter mod mareridt og rigtig god til meditation. Bringer fornyet styrke og indsigt, når situationer ser uoverskuelige ud. Dens budskab er ”Lad os vandre i tillid”.
Du kan arbejde med dette sæt, når du mediterer ved at lægge krystallerne på de enkelte chakra eller lægge dem under eller ved siden din meditationsplads. Bruger du dem til healing på dig selv eller på andre, anbefaler vi at du placerer den relevante krystal direkte på det chakra punkt du arbejder med eller på alle 7 chakra punkter samtidig.